Spring Copenhagen

Sådan vedligeholder du dine træfigurer

Vi er mange, der elsker træfigurer. Men hvis de skal holde i lang tid, skal du passe på dem. Det kan du gøre med bivoks. Læs med og få tips til, hvordan du bruger bivoks på dine træfigurer.

Elsker du også at pryde dit hjem med søde træfigurer? Det kan vi godt forstå. Træfigurer kan give både liv og personlighed til et hjem og bringe smil frem. Og så kan de være et godt samtaleemne, når der er gæster på besøg.

Da træ er et organisk materiale, kan træfigurer dog med tiden finde på at tørre ud og – i værste fald – slå revner. Og det vil vi for alt i verden gerne undgå – vi vil jo gerne have vores figurer stående på hylden derhjemme i mange, mange år. 

Vedligehold med bivoks

For at give dine træfigurer et længere liv kan det være en god ide at give dem bivoks med jævne mellemrum. Bivoksen hjælper til at holde træet fugtigt, så det ikke tørrer ud og slår revner.

Bivoks er et naturprodukt, der bliver fremstillet af bier. Selv bruger bierne deres bivoks til at lave vokstavler, som kan bruges til at bygge deres bo. Men bivoks kan altså også meget vel bruges til at vedligeholde dine træfigurer – lige meget hvilken træsort de er lavet af.

Sådan gør du

• Til at begynde med skal du sørge for, at den overflade, du skal behandle, er ren og tør.
• Brug en fnugfri klud til at påføre bivoksen. Påfør voksen i cirkelbevægelser i et tyndt jævnt lag på hele træfiguren.
• Sørg for at komme godt rundt i alle hjørner og kanter, så figuren får et ensartet slutresultat. Stil figuren i et rum med stuetemperatur (20 grader celcius).
• Efter 15-20 minutter kan du tage en fnugfri bomuldsklud og polere figuren. Lad gerne voksen tørre et par timer efterfølgende, før du tager figuren i brug.

Nu er der blot tilbage at glæde dig over, at du har forlænget livet på dine træfigurer, så du kan nyde dem i endnu flere år. Er du blevet nysgerrig på vores udvalg af træfigurer?

Keramik – og hvad du skal vide om det

Følger du bare lidt med, vil du vide, at keramik i hjemmet (stadig) er populært. Men hvad dækker ordet egentlig over? Læs med og bliv klogere på det brændte lers mange facetter.

Keramik, keramik, keramik. Det mangeartede stentøj synes at være alle steder og i alle hjem i disse år. Men hvad er keramik egentlig for en størrelse? Det gør vi dig lidt klogere på her.

Keramik er i virkeligheden en fællesbetegnelse for ting, der er lavet i brændt ler. Det kan fx være tekander, kopper og vase. Keramik dækker over både porcelæn, lertøj og stentøj og kan dermed have mange forskellige udtryk.

Processen med at fremstille keramik foregår sådan, at materialet først formes. Dernæst skal det tørre og så brændes, så det holder formen. Leret bliver brændt ved meget høje temperaturer. Efterfølgende kan man glasere keramikken og brænde den endnu engang, hvorefter man har et stykke holdbart kunsthåndværk, som kan klare lidt af hvert.

Keramik i Danmark

I Danmark har vi en stolt tradition for keramik. Især de senere år er keramikken endnu engang kommet i fokus. Meget keramik er håndlavet, hvilket betyder, at ikke to ting er ens. Keramik er et organisk materiale, og derfor vil produkterne altid variere en smule. Det er dog også netop det, der gør det helt unikt.

En af de helt store keramikere herhjemme var Eva Stæhr-Nielsen. Hun døde i 1976, men nåede at sætte et stort præg på dansk designhistorie med sine unikke værker og deres karakteristiske udtryk.

Flere steder rundt om i Danmark er det blevet muligt for alle og enhver at sætte sig ned ved drejebænken og give sig i kast med keramikkens kunst. Er du ikke til gør det selv-projekter, skal du dog ofte ikke gå særlig mange skridt, før du støder på en butik, som sælger de populære stykker interiør.

En stor trend

De seneste år er keramik blevet ekstremt populært som en måde at bruge accessoiries til at gøre hjemmet personligt. Både genbrugt keramik, hjemmelavet keramik og håndlavet keramik er blevet utrolig populært. Keramik kommer i mange former, og det er derfor nemt at finde noget, der passer til lige netop din smag og dit hjem.

Før i tiden var den rå u-glaserede keramik et hit, men i dag er det i højere grad den glaserede keramik, der vinder indpas i de danske hjem. Keramik er smukt at samle i mindre stilleben på sofabordet eller kommoden i boligen. Det er også oplagt at kombinere dine keramikfund med eksempelvis farvet glas, som sammen med keramik er en af de helt store trends netop nu.

Pas på din keramik

Meget keramik kan faktisk godt tåle en tur i opvaskemaskinen, da glasuren gør, at keramikken kan tåle vand. Dog er det vigtigt, at keramikken har plads omkring sig i maskinen, så du undgår skår i din smukke keramik.

Overvej, hvilket program du vasker på, da programmer med store temperaturudsving potentielt kan skade glasuren. Husk dog altid at tjekke vejledningen på det specifikke produkt, før du sætter det i opvaskemaskinen.

Chresten Sommer – bådebygger med design på hjernen

Chresten Sommer er manden bag flere af Spring Copenhagens populære trædyr. Oprindeligt er han uddannet bådebygger, og selvom han stadig bygger både på fuld tid, drømmer han om en dag at kunne leve af sit design. Det er nemlig her, han virkelig kan udfolde sin kreativitet.

Designer Chresten Sommer er egentlig bådebygger. Han bruger sine dage på at omdanne flade todimensionelle tegninger af både til fuldvoksne modeller, der kan huse hele familier. Det er sådan han tjener sin penge og får brød på bordet hjemme på den nedlagte landejendom lidt uden for Kolding, hvor han bor og har sit værksted.

Design på hjernen

Chresten Sommer kan godt lide at bygge både. Alligevel gik han en dag for 15-20 år siden i værkstedet – og i stedet for en båd kom en lille trold til verden. Med tiden blev trolden til en kænguru og kænguruen til en lille træmand – efter ønske fra hans svigerindes barnebarn. Og før han vidste af det, brugte han de fleste weekender i værkstedet på den nedlagte landejendom.

”Når jeg går på arbejde og bygger både, tænker jeg over, hvilket design jeg skal lave, når jeg kommer hjem. Bådene er brød på bordet. Men det er dyrene, jeg elsker at lave,” siger Chresten Sommer.

”Når jeg bygger både, er der en færdig skabelon. De skal se ud på en bestemt måde. Det er der ikke, når jeg står derhjemme i værkstedet. Der kan jeg nogle gange dreje 20 kroppe, før jeg når det, jeg vil have.”

Kagepynt er kilden til inspiration

Chresten Sommer finder ofte sin inspiration på det sociale medie Pinterest. Men det er ikke trædyr, han søger efter. Det er kagepynt. Kagepynt er nemlig ofte mere fantasifuldt og ’Disney-agtigt’, som han udtrykker det. Ligesom de dyr, han former i sit værksted. Ud over kagepynt finder han også inspiration i modellervoks, tøjdyr og hæklede dyr. Når inspirationen er på plads, investerer han i små, mere autentiske dyr i plastik for at få de helt rigtige proportioner og detaljer med.

Den sydjyske designer og bådebygger er ikke overrasket over den succes, der er fulgt med hans trædyr. ”For jeg synes jo, at det jeg laver, er skide godt,” som han siger.

Men selvom selvtilliden stråler ud af Chresten Sommer, har der alligevel været et par små bump på vejen. F.eks. i form af dyr, der viste sig at være sværere at føre ud i livet end som så.

”Jeg er engang begyndt at formgive en gorilla, men hovedet var simpelthen for svært at lave godt. Der knækkede jeg aldrig rigtig koden,” fortæller han. Også tigre og giraffer har været forbi drejebænken i Kolding, men aldrig rigtig kommet videre end værkstedet. Mønstrede dyr er svære at lave i træ. Det er nemlig en kunst at få en tiger til at ligne en tiger uden dens ejendommelige striber.

En leg med farver og udtryk

I disse dage kredser bådebyggerens tanker om en dag at formgive en pandabjørn. Fordi den er ”sådan lidt bamseagtig og tyk”. Og så fordi pandabjørnens pels gør det muligt at lege med farverne og kombinere forskellige typer af træ for at ramme det helt rigtige udtryk.

Personligt er Chresten Sommer et katte menneske. Fordi de er selvstændige væsener, som på det ene tidspunkt ligger i skødet og spinder – og det næste farer ud ad døren for at fange en mus.

”De er sjove at betragte. Lidt ligesom en lille tiger,” siger han.

Og apropos tiger. Hvem ved? Måske en dag han knækker koden og formgiver en lille tiger. Med eller uden striber.

C.L. Seifert og Spring Copenhagen lancerer den originale studenterhue

I samarbejde med C.L. Seifert lancerer Spring Copenhagen nu den originale studenterhue i træ. Studenterhuen kommer i bordeaux og blå og kan både købes separat og som tilbehør til flere af træfigurerne i Spring Copenhagens designunivers.

Studentereksamen er en mærkedag, de fleste husker. Mange husker sikkert også det første klip i studenterhuen og har den liggende derhjemme endnu.

Spring Copenhagen lancerer nu i samarbejde med C.L. Seifert den originale studenterhue i træ som en oplagt studentergave enten alene eller sammen med vores udvalg af dekorative figurer i egetræ, mahogni, valnød og bøg.

Et minde for livet

Den sidste eksamen, studenterhuen og tiden, der følger med fester, smukke solopgange og fuglefløjt, byder for mange på et hav af minder.

Med den originale studenterhue i enten rød til gymnasiestuderende eller blå til studerende fra HF, HHX eller HTX er der nu mulighed for at give en særlig gave, der også kan blive et minde for livet.

”Dagen, hvor man bliver student og får sin studenterhue, er i sig selv et minde for livet. Mange kan sikkert endnu huske følelsen af at sætte den på hovedet – følelsen af frihed, og at verden var åben. Den følelse vil vi gerne bringe ind i hverdagen med et lille stykke design, der både fungerer alene og som supplement til flere af vores designs,” fortæller Claus Nielsen, partner i Spring Copenhagen.

Den originale studenterhue

C.L. Seifert har leveret studenterhuer til studerende i hele Danmark siden 1865. Virksomheden er nærmest synonym med det at blive student.

”Vi er rigtig glade for samarbejdet og for at være med til at lancere den originale studenterhue i træ. Vi synes, det er en oplagt gavemulighed til de studerende,” siger Anders Eriksen, medejer af C.L. Seifert.

”Med sit fokus på kvalitet og godt håndværk er C.L. Seifert en perfekt partner for os, fordi kvalitet og solidt håndværk også er centrale parametre i vores designunivers. Man kan ikke forestille sig en studenterhue uden også at tænke C.L. Seifert, så de skulle selvfølgelig være med,” siger Claus Nielsen.