Mette Blomsterberg
Bageglæde med Blomsterberg
Her finder du et bredt udvalg af lækre kvalitetsbageartikler og bagetilbehør fra det professionelle konditorfag og fra både det søde og det salte køkken. Alle produkterne er afprøvet og valgt af Mette Blomsterberg og hendes team. Mette Blomsterberg er iværksætter og faglært konditor, som mange af os kender fra ”Det søde liv”, ”Den store bagedyst”, ”Price Blomsterberg” m.fl. Mette er et utrolig passioneret menneske, som har sendt appetit rundt i danskerenes stuer, hvor hun i årevis har delt ud af sin faglighed og sans for detaljen. Ud over nydelsen og forkælelsen skal kvaliteten være i højsædet.
10 år med Blomsterberg produkter
Så længe har Mette Blomsterberg haft sin populære serie af bageprodukter til danskerne. Allerede fra starten var de lækre kvalitets produkter en succes hos danskerne hvis hjerter Blomsterberg allerede havde erobret med sit gode humør og mange fif til at skabe lækre kager. Snart var hele Danmark i gang med at bage, og bagedyster opstod.
10 År efter er Mette Blomsterberg stadig med til at udvælge og teste nye produkter til Blomsterberg brandet, hun er involveret i hele processen og det med dyb passion for at kun skabe de bedste bage produkter.
METTE BLOMSTERBERG
IVÆRKSÆTTER OG FAGLÆRT KONDITOR
I 1990 blev jeg uddannet konditor fra det landskendte Kransekagehuset i Ny Østergade i København, og som ny udlært fortsatte jeg som chefkonditor på Den kongelige Skydebane Sølyst i Klampenborg. Siden har jeg drevet flere caféer og konditorier. Mange danskere kender mig måske fra TV-programmer som ”Det søde liv”, ”Den store bagedyst”, ”Price & Blomsterberg” m.fl. Jeg har udgivet 12 opskriftsbøger, hvor jeg på min helt egen måde guider jer igennem både nemme og lidt mere kringlede opskrifter.
Jeg er et utrolig passioneret menneske, som gerne vil dele ud af min faglighed og sans for detaljen til bage glade danskere – store som små. Igennem snart 10 år har jeg også beskæftiget mig med at udvikle mine egne bage redskaber, hvor god kvalitet for gode penge har været vigtigt for mig. Samtidig skal mine redskaber være så lette at anvende som muligt.
Jeg har et enormt engagement, en smittende energi, sætter pris på nydelse og forkælelse – jeg ser mig selv som et bombardement af ærlighed og humor. Privat er jeg mor til to voksne piger, jeg elsker god mad, hygge og livet. Jeg har fødderne placeret solidt på jorden og elsker at grine og pjatte. Ligeså meget som jeg nyder at stå foran skærmen og være på – ligeså meget nyder jeg at være Mette. Om du møder mig i det professionelle eller det private, så giver jeg altid et smil.